Her er historien om hvordan Kristina mødte Gud, hvor hun havde allermest brug for det.
– Hun mødte Guds lys i sit mørke indre –

Kristina voksede op i en tryg familie, havde gode venner og et liv, der så godt ud. Alligevel røg hun pludselig ned i et sort hul af dyb depression. Som 22-årig blev hendes livslyst og glæde skiftet ud med et mørke.

Depressionen udviklede sig i løbet af kort tid til ikke bare én, men hele tre diagnoser. Depressionen var blevet til en personlighedsforstyrrelse, og hun fik diagnosen borderline. Det er en personlighedsforstyrrelse, som gør det enormt svært at fungere socialt. Borderlinere er typisk ekstremt nærtagende, manipulerende, selvskadende og lider af mindreværd. Det er en diagnose, som de færreste nogen sinde slipper af med.

Kristina kæmpede for at lade være med at tage sit eget liv, samtidig med at det blev sværere og sværere at kende forskel på, hvad der var virkeligt, og hvad der bare var tanker i hendes hoved. Antidepressiver og antipsykotisk medicin hjalp hende til at holde livet ud.

En dag i juni var Kristina til et møde i en kirke, hvor der var mulighed for at blive bedt for. Hun tog chancen. Hun havde dog bestemt sig for ikke at sige, hvad der plagede hende, så derfor blev hun overrasket, da kvinden, der bad for hende, sagde:

“Den ånd af skizofreni, der er i Kristina, skal forsvinde i Jesu Kristi navn”.

Med det samme kunne Kristina mærke, at hun var rask. Med ét gik hendes tanker fra at være forfærdelige og forkrøblede til at være hele og normale. Og følelsen af vrede og bitterhed på Gud blev skiftet ud med dyb taknemmelighed.

“Den Gud, han ikke selv troede på, måtte være årsagen til forvandlingen.”

Som hun selv siger det nu fem år efter: ”Jeg tog hjem, og min psykolog bemærkede straks forvandlingen. Selvom han i marts havde konkluderet, at jeg end ikke skulle tænke på at kunne arbejde inden for socialpædagogik de næste 10 år, sagde han god for, at jeg begyndte på pædagoguddannelsen efter sommerferien, og min læge hjalp mig med at trappe ud af medicinen hen over sommeren.

Jeg fortsatte for en sikkerheds skyld hos psykologen i et år. Efter nogle måneder indrømmede jeg over for ham, at jeg troede, Gud havde helbredt mig, hvortil han overraskende svarede, at han ikke havde en bedre forklaring, for han havde aldrig mødt et tilfælde, hvor én med borderline var blevet helbredt – så den Gud, han ikke selv troede på, måtte være årsagen til forvandlingen! Når jeg selv tvivlede på, jeg var rask, var det min psykolog, der holdt fast og forsikrede mig om, at jeg var fuldstændig fri fra borderline.”

Hvorfor Kristina blev rask og andre ikke bliver rask når man beder for dem, er svært at gøre sig klog på. Kristina er i dag dybt taknemmelig for det Gud gjorde for hende. Uanset hvad vi beder om, kan vi være sikre på at Gud lytter på os og at han vil os det bedste. Vi skal ikke være bange for at bede til Gud – det kan være vi møder ham når vi mindst venter det.

Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham—dem, som han har besluttet at kalde.

Rom. 8, 28

Andagt på baggrund af Kristinas bibelvers

Gud ønsker at være i relation med os mennesker så meget, at han lod sin egen søn dø for os. Det gør os i stand til at komme skyldfri frem for Gud og at vi altid kan være i relation med ham. Gud kalder på os alle sammen, han vil at alle mennesker kommer til at kende ham og han var villig til at ofre sit eget liv for at lade det ske.

Hvem er det så der elsker Gud? Hvordan kan jeg være sikker på at Gud ønsker at få det bedste ud af mig?

Dem der elsker Gud er dem der tror på Gud og som håber på at Gud griber ind. Gud ønsker at alle mennesker må komme til at elske ham og han er derfor særligt opmærksom på de mennesker der søger Gud. Det betyder ikke at Gud ikke elsker alle – men det er svært at give gaver til folk som ikke har lyst til at modtage gaver.

Hvis jeg søger Gud, betyder det så at jeg kan bede om en ny computer og han så giver den til mig? Hvis jeg nu syntes det er det bedste han kan gøre for mig?

Gud kender os udenad og ved præcis hvad vi har brug for, også bedre end vi selv ved det. Det kan godt være at Gud også synes at du har brug for en ny computer, men andre gange kan det også godt være at svaret er noget andre end vi forventede. Gud er nemlig ikke en automat hvor du indsætter en bøn og en gave kommer ud – Gud ønsker at give det som er godt for os, og nogle gange er det ikke noget vi selv er klar over. Andre gange ønsker Gud måske at opdrage os om at livet ikke først handler om materielle ting, men om først at søge Guds rige, for så derefter at opleve de velsignelser der følger med det.

Så; Gud elsker alle og ønsker at alle må elske ham. Han giver svar til dem der søger, men måske ikke altid det svar vi havde forventet. Hvis vi søger Gud vil han give svar, for han elsker dem der søger ham.

“Råb til Gud og søg Ham og tro på at han hører dig, også når det virker som om, at han ikke svarer”