Emil forsker i kemi på Århus Universitet og mødte Gud, da han mindst ventede det.
– Han mærkede Gud på sin egen krop –

”I sommeren 2011 mødte jeg en sød pige ved navn Sara, og vi blev kærester. Der var bare et problem – hun var kristen, og det var jeg ikke. Man skulle ikke umiddelbart tro, det var et stort problem, men det var det for hende, da troen betyder så meget for hende, at det ville være næsten uudholdeligt for hende, hvis vi ikke kunne dele samme tro.

Jeg havde et fint liv, jeg troede ikke på noget, var natur- videnskabeligt orienteret, havde det fint med døden som værende en ”sort skærm”, og jeg var 100 % sikker på, at jeg aldrig ville blive troende – hvad skulle jeg bruge det til?

Alligevel indgik jeg en aftale med Sara, om at jeg ville være åben over for det. Jeg tænkte ikke, at der var noget at miste, da jeg var sikker på, at der ikke rigtig var noget ved kristen- dommen. En dag i oktober 2011 inviterede hun mig med i kirke.  Jeg følte mig lidt tvunget til at tage med, jeg havde jo lovet hende at være åben.

Jeg led af en nakkeskade, som jeg havde pådraget mig
ved elitesvømning. Den havde jeg haft i 5 år, og jeg fik ondt
i nakken af at se en sørgelig film, høre høj musik, irriterende lyde, væskemangel etc. Kort sagt havde jeg ondt i nakken hver dag, og smertestillende medicin var ofte en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dagen inden vi skulle i kirke, havde jeg spillet baryton saxofon (den største type saxofon, der findes) i 7 timer. Dvs. 7 timer med belastning af nakken. Og derfor havde jeg virkelig ondt i nakken, da vi tog hen i kirken. Da vi kom hen til kirken, blev jeg noget overrasket. Det var ikke en stor murstensbygning med kæmpe alter, orgel og kirkebænke, men derimod et lille hyggeligt rum med plads til omkring 80 mennesker. Under gudstjenesten var der mulighed for at blive bedt for, altså hvor man kan gå op og blive bedt for med håndspålæggelse og måske blive helbredt for smerter eller en eller anden sygdom.

Sidder du og læser dette som ikke-troende, lyder det måske mærkeligt, og tro mig, det var mærkeligt! Jeg så en mand gå op og tage sig til skulderen, en anden mand lægge hånden på ham, bede i ti sekunder, og derefter nikkede manden med skulderproblemer med hovedet, som om hans skulder var blevet bedre. Jeg havde svært ved ikke at grine. Større omgang snyderi eller placebo-effekt havde jeg sjældent set. Det var jo kun, fordi folk troede på det, at det virkede!

Min kæreste vidste godt, at jeg havde ondt i nakken den dag. Så hun spurgte, om jeg ville til forbøn for min nakke, og eftersom jeg havde lovet hende at være åben, kunne jeg ikke rigtig sige nej. På den anden side fik jeg også muligheden for at bevise for hende, at det var fis og humbug, for jeg vidste jo, at der ikke ville ske noget.

Jeg kom så op til forbøn og sagde tingene som de var, at jeg ikke var troende, og at han da gerne måtte prøve at bede for min nakke. Han lagde hånden på min nakke og bad noget i stil med: ”Herre Jesus Kristus, jeg beder for, at du må helbrede Emils nakke. Helbred den fuldstændigt, og gør det som bevis på din eksistens”. Efter han havde bedt de ord, var jeg glohed i min nakke og ned langs hele min ryg. Jeg kunne bevæge hovedet frit, som før havde været begrænset af skaden, og jeg kunne ikke mærke den mindste smerte i min nakke, der havde gjort så ondt hele dagen.

“Der var ikke en anden forklaring, end at Gud havde helbredt mig”

Jeg løb ud af kirken, for jeg kunne ikke lige overskue, hvad der var sket, men jeg kunne godt se, at der ikke var en anden forklaring, end at Gud havde helbredt mig. Fra den dag kaldte jeg mig selv for en kristen, og jo længere tid, der gik, jo mere syntes jeg også, at kristendommen gav mening. Ting, som før havde virket absurde, var egentlig ikke så absurde, når man tænkte over det. I dag læser jeg en Ph.d. i kemi, og selv om man ikke skulle tro det, er der ingen problemer i at være naturvidenskabelig og kristen på samme tid (det vil ateister dog gerne have folk til at tro). Jeg er blevet gift med Sara, og jeg har ikke haft ondt i nakken siden.”

Faktisk kan videnskaben ligefrem være vejen til troen på Gud. Ofte sætter vi tro og videnskab op overfor hinanden som modsætninger. Troen på Gud eller noget større bliver latterliggjort og ligestillet med troen på alfer, feer eller julemanden. Og videnskaben bliver noget, der kan bruges til at forklare alting uden Gud. Lige nu lever vi her i vesten i en parentes, hvor det er udbredt ikke at tro på Gud, men det er sådan historisk set ret usædvanligt.

Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på.

Matt. 7, 7-8

Andagt på baggrund af Emils bibelvers

Bed, søg og bank på. Det er egentlig tre ret simple ting som Jesus her siger til den forsamling han talte til. Men hvad hvis vi ikke har brug for at bede, ikke leder efter noget og ikke ønsker at banke på?

Der er mange som går rundt med en forestilling om at livets forklaring er simpel og at sandheden er fundet i naturvidenskaben. Vi tager det for gode varer når vi bliver fortalt at verden hænger sammen på en bestemt måde, for det har forskere sagt.

På samme måde er der også mange der affejer tanken om en Gud, “fordi videnskaben har bevist at Gud ikke eksisterer”.

Men hvad hvis vi undersøgte tingene lidt nærmere? Ikke tog alting for givet, men i stedet forholdte os kritisk til de informationer vi modtager i dagligdagen – både fra videnskabsmænd såvel som fra kristne?

Hvad Jesus egentlig siger her er en opfordring til at finde ham og en udfordring til os alle om at undersøge hvad der er sandt og falskt, med et åbent sind. Hvad hvis verden er anderledes end du tror? Hvad hvis der er en større mening med det hele og du er en vigtig del af det?

Jeg vil også gerne opfordre dig til at stille spørgsmål ved de ting i livet som du tager for givet og prøve at finde ud af hvem Gud egentlig er, med et åbent sind. Hvem ved – det kan være du oplever at møde Gud når du mindst venter det.

“Jeg tror fuldt og fast på, at Gud vil vise sig for dig, på den ene eller anden måde, hvis du beder ham om det, og er åben overfor det”.