• Massouds møde med Gud

Massoud Fouroozandeh er iraner, men bor i Danmark, han er præst i folkekirken, men voksede op som muslim.
Han begyndte at møde Gud, da han tog fat i den bibel, som hans mor, der var blevet kristen, havde givet ham.
– Han mødte Gud i et kærlighedsbrev –

„Min mors bibel lå på mit sengebord, når jeg kom udmattet hjem efter arbejdet med min virksomhed. Der havde den snart ligget fast i flere uger, og den tiltrak mig stadigvæk mere. Samme aften, jeg var kommet hjem fra min mor, havde jeg åbnet den hellige bog, som hun hele tiden havde talt om. Jeg åbnede nysgerrigt indholdsfortegnelsen og læste den spændt, men jeg havde aldrig regnet med, at det kristne budskab skulle fortsætte med at fascinere mig på den her måde. Bibelen var uden sidestykke den mest gribende bog, jeg nogensinde har haft i mine hænder. Det var som at læse et langt kærestebrev fra Gud til mig, og jeg slugte alle ordene. Vers for vers. Kapitel for kapitel. Koranen skulle jeg altid være ren for at røre, og jeg kunne aldrig være sikker på, at jeg forstod, hvad den sagde, men Bibelen på farsi forstod jeg, og jeg kunne læse den, når jeg havde lyst.

Hver aften læste jeg nye og stadig længere tekststykker, og jo mere jeg ledte efter den store løgn i Bibelen, der kunne afsløre, at Islam var den eneste vej, desto mere blev jeg overbevist om, at jeg ikke sad med en bog fyldt med løgnehistorier i hånden, men at jeg sad med Guds ord. Jeg læste mest i Det nye Testamente, fordi det handlede om Jesus, som min mor blev ved med at snakke så begejstret om. Og jo mere jeg læste om Jesus, desto mere ønskede jeg at kende ham.

“Det var som at læse et langt kærestebrev fra Gud til mig, og jeg slugte alle ordene”

Jeg begyndte med bjergprædikenen, hvor Jesus talte om Guds standarder, der var meget højere end vores. At det var en synd blot at se på en gift kvinde med begær i sit hjerte! Men han talte også om tilgivelse i stedet for hævn, om at vende den anden kind til, hvis ens fjende slog en. Og selv om han var så retfærdig og ren, tilgav han alligevel kvinden, der havde været sin mand utro – hende som alle farisæerne ville stene, og jeg læste, hvordan Jesus senere selv tog imod alle sammen. … Jesus havde en anden vej, Jesus tilbød sit venskab til syndere, som ingen andre gad at røre ved. Den lille tolder, Zakæus, der gemte sig af skam i træet, fordi ingen regnede ham for noget, inviterede Jesus til middag.

Og selv da Jesus hang på korset med nagler gennem sine hænder og fødder, sagde han: „Tilgiv dem fader. For de ved ikke, hvad de gør.“ Han tilgav sine bødler! Han tog den straf, som de burde have haft og skabte på den måde en vej til Gud Fader gennem ham. Pludselig gik det op for mig, at det måske stadig gjaldt, at Jesus måske var parat til at tilgive os ud af sin store kærlighed og nåde?

Bibelen beskrev, hvordan Jesus kom med fred og frelse til hele verden, så „enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ Jeg kunne mærke, hvordan det vers arbejdede i mig. Enhver? Betød det også mig? At Jesus ville give mig evigt liv sammen med ham, blot fordi jeg bad ham om det? Jeg læste videre, og alt i Bibelen pegede i denne vidunderlige retning. Var Gud virkelig en kærlig Gud, der ønskede fællesskab med mig? 1. Johannes Brev ramte det dybtliggende ønske i mig sort på hvidt. „Gud er kærlighed!“ stod der, og videre, at man ikke kunne gøre sig fortjent til den kærlighed, men fik den givet for intet.Var Gud virkelig så nådig? I Paulus‘ brev til romerne blev Gud kaldt „Håbets Gud“. Det var lige præcis sådan, jeg altid havde drømt om Gud, som en kærlig far, man altid kunne komme til, uanset hvad vægtskålene over ens gode og onde handlinger viste. Og jeg blev stadig mere overbevist om, at det ikke kunne være rigtigt, at Bibelen blot var et menneskeværk, men da jeg begyndte at tænke sådan, tvang jeg mig selv til at lægge Bibelen fra mig. For jeg vidste, at jeg ikke kunne fortsætte med at læse om Jesus meget længere uden at stå over for et valg, jeg ikke havde lyst til at træffe.”*

Massouds møde med Gud tog lang tid. Det krævede mange aftner med bibellæsning, en særlig drøm og masser af snakke om Gud. Massoud var troende, men han troede på en distanceret Allah, der krævede underkastelse. Den Gud, der mødte Massoud i Biblen, var helt igennem anderledes.

Men bare fordi mennesker som Massoud møder Gud, betyder det ikke, at alle gør det. Det er ikke en menneskeret.

Det, jeg mener, er, at nogle af dem, der virkelig i deres inderste ønsker og længes efter at møde Gud, aldrig oplever, at de gør det. Eller de oplever i hvert fald ikke, at de gør det på den måde, som de ønsker.

* Massoud Fouroozandeh, Den forbudte frelse, Uddrag fra kap 6. ”Jeg er Jesus Kristus”

500x0

Massoud mødte Jesus i bibelen

Har du læst i bibelen før? Det er lidt af en bog! Har du ikke læst i den før, kan den måske virke lidt overvældende at begynde på.
Hele bibelen peger mod Jesus. Derfor vil jeg forslå dig, at du begynder med at læse en af de fire evangelier. Det vil sige, de fire beretninger om Jesus, som Matthæus, Markus, Lukas og Johannes hver især har skrevet.
Videoen her giver dig et lille overblik over Markus’ beretning. Det kan sikkert hjælpe dig, inden du giver dig i kast med at læse om hvem Jesus er. God læsning.